Søg
Luk
Hvad søger du?
Søg blandt vores artikler, vejledninger og services for at finde svar på dine juridiske spørgsmål.
Når kalenderen vendes 1. juli 2024, ændres arbejdstidsloven. Arbejdsgivere får nu pligt til at indføre et system, der gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid.
Et arbejdstidsregistreringssystem
Alle arbejdsgivere skal fra 1. juli 2024 have et arbejdstidsregistreringssystem. Der er ingen formkrav til systemet, men det skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt.
Mange virksomheder registrerer i forvejen arbejdstid i et eller andet omfang. Det er dog vigtigt, at hver enkelt virksomhed undersøger, hvorvidt de eksisterende systemer om arbejdstidsregistrering lever op til de nye regler.
Efter de nye regler skal I registrere medarbejdernes daglige arbejdstid, hvis de afviger fra den aftalte arbejdstid.
Hvis det eksempelvis er aftalt, at medarbejderens arbejdstid er planlagt fra kl. 8.00 til kl. 15.30 (7,5 time), skal der ske en registrering af arbejdstiden, hvis medarbejderen arbejder fra kl. 8.00 til kl. 17.00, idet der sker en afvigelse på en halvanden time i forhold til den aftalte arbejdstid.
Hvis medarbejderen arbejder fra kl. 8.00 til kl. 15.30, skal der derimod ikke foretages en registrering, da medarbejderens faktiske arbejdstid ikke afviger fra den aftalte.
Det er herudover kun summen (eks. 7,5 time som i eksemplet ovenfor) af den daglige arbejdstid, der skal registreres. Det betyder, at tidspunktet for arbejdets udførsel ikke skal registreres. Den nye arbejdstidslov indeholder således ingen krav til, at medarbejdernes komme- og gåtider skal registreres.
Der er intet formkrav til arbejdstidsregistreringssystemet. Det er dog et krav, at systemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Arbejdstidsregistreringerne skal altså afspejle medarbejderens faktiske arbejdstid.
En registrering kan enten foretages ved, at virksomheden registrerer arbejdstiden i et elektronisk system, der eksempelvis registrerer, hvornår medarbejderen logger af og på sin computer, eller hvornår medarbejderen er på arbejdspladsen for eksempel via adgangskort.
En registrering kan også foretages ved, at den enkelte medarbejder selv foretager en manuel registrering, for eksempel ved at den enkelte medarbejder sender en mail med opgørelse af den daglige arbejdstid til sin leder eller ved at indtaste den daglige arbejdstid i et registreringssystem.
Ændringen af arbejdstidsloven giver mulighed for, at visse medarbejdere kan undtages fra reglerne om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid. De såkaldte selvtilrettelæggere bliver dermed også undtaget fra registreringspligten.
Selvtilrettelæggerbegrebet omfatter medarbejdere, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller når medarbejderen selv kan fastsætte arbejdstiden, hvor medarbejderen kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige beføjelser.
Selvtilrettelæggerbegrebet er ikke entydigt eller udtømmende hverken i lovens bemærkninger eller i praksis. Det vil derfor altid være en konkret og individuel vurdering, om en medarbejder kan anses for at være selvtilrettelægger.
Man kan i den forbindelse overveje, hvorvidt medarbejdere med ledelsesfunktioner eller andre medarbejdere med betydelig grad af frihed og selvstændighed i udførelsen af arbejdet kan være selvtilrettelæggere.
I vurderingen af, hvorvidt jeres medarbejder er selvtilrettelægger, kan følgende parametre eksempelvis indgå:
Hvis I vurderer, at en medarbejder er selvtilrettelægger, skal I indgå en aftale med dem herom, hvorefter det skal fremgå af deres ansættelseskontrakt.
Når kalenderen vendes 1. juli 2024, ændres arbejdstidsloven. Arbejdsgivere får nu pligt til at indføre et system, der gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid.
Et arbejdstidsregistreringssystem
Alle arbejdsgivere skal fra 1. juli 2024 have et arbejdstidsregistreringssystem. Der er ingen formkrav til systemet, men det skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt.
Mange virksomheder registrerer i forvejen arbejdstid i et eller andet omfang. Det er dog vigtigt, at hver enkelt virksomhed undersøger, hvorvidt de eksisterende systemer om arbejdstidsregistrering lever op til de nye regler.
Efter de nye regler skal I registrere medarbejdernes daglige arbejdstid, hvis de afviger fra den aftalte arbejdstid.
Hvis det eksempelvis er aftalt, at medarbejderens arbejdstid er planlagt fra kl. 8.00 til kl. 15.30 (7,5 time), skal der ske en registrering af arbejdstiden, hvis medarbejderen arbejder fra kl. 8.00 til kl. 17.00, idet der sker en afvigelse på en halvanden time i forhold til den aftalte arbejdstid.
Hvis medarbejderen arbejder fra kl. 8.00 til kl. 15.30, skal der derimod ikke foretages en registrering, da medarbejderens faktiske arbejdstid ikke afviger fra den aftalte.
Det er herudover kun summen (eks. 7,5 time som i eksemplet ovenfor) af den daglige arbejdstid, der skal registreres. Det betyder, at tidspunktet for arbejdets udførsel ikke skal registreres. Den nye arbejdstidslov indeholder således ingen krav til, at medarbejdernes komme- og gåtider skal registreres.
Der er intet formkrav til arbejdstidsregistreringssystemet. Det er dog et krav, at systemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Arbejdstidsregistreringerne skal altså afspejle medarbejderens faktiske arbejdstid.
En registrering kan enten foretages ved, at virksomheden registrerer arbejdstiden i et elektronisk system, der eksempelvis registrerer, hvornår medarbejderen logger af og på sin computer, eller hvornår medarbejderen er på arbejdspladsen for eksempel via adgangskort.
En registrering kan også foretages ved, at den enkelte medarbejder selv foretager en manuel registrering, for eksempel ved at den enkelte medarbejder sender en mail med opgørelse af den daglige arbejdstid til sin leder eller ved at indtaste den daglige arbejdstid i et registreringssystem.
Ændringen af arbejdstidsloven giver mulighed for, at visse medarbejdere kan undtages fra reglerne om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid. De såkaldte selvtilrettelæggere bliver dermed også undtaget fra registreringspligten.
Selvtilrettelæggerbegrebet omfatter medarbejdere, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller når medarbejderen selv kan fastsætte arbejdstiden, hvor medarbejderen kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige beføjelser.
Selvtilrettelæggerbegrebet er ikke entydigt eller udtømmende hverken i lovens bemærkninger eller i praksis. Det vil derfor altid være en konkret og individuel vurdering, om en medarbejder kan anses for at være selvtilrettelægger.
Man kan i den forbindelse overveje, hvorvidt medarbejdere med ledelsesfunktioner eller andre medarbejdere med betydelig grad af frihed og selvstændighed i udførelsen af arbejdet kan være selvtilrettelæggere.
I vurderingen af, hvorvidt jeres medarbejder er selvtilrettelægger, kan følgende parametre eksempelvis indgå:
Hvis I vurderer, at en medarbejder er selvtilrettelægger, skal I indgå en aftale med dem herom, hvorefter det skal fremgå af deres ansættelseskontrakt.
Har du brug for juridisk rådgivning? Vi står klar til at hjælpe.
Hos DreistStorgaard møder du erfarne specialister med stærke faglige kompetencer.
Kontakt os allerede i dag.
“DreistStorgaard hjælp os med skøde og overdragelsesaftale. Alt forløb efter godt og uden nogen udfordringer, alt blev løst som vi ønskede os det og til aftalte tid. Jeg vil helt klart benytte dem igen næste gang.”
“Jeg blev ringet op samme dag som jeg skrev en mail til Dan Jordy. Han satte mig hurtigt i forbindelse med Trine, der effektivt hjalp mig, og som svarede på mine spørgsmål. De rådgav mig relevant i hvordan jeg bedst, hurtigst -og ikke mindst billigst- kom videre.”
“Rigtig god rådgivning i forbindelse med huskøb. Alle ansatte som vi var i kontakt med var super behagelige og professionelle.”
"Et rigtig godt samarbejde fra start til slut. Svend-Aage Dreist Hansen og Carina Halby Hansen har været kompetente, professionelle, detaljeorienterende og har ført os sikkert igennem først et hussalg og efterfølgende et huskøb."
"Virkelig god hjælp ifm vores boligkøb. Carina var super dygtig, opmærksom, og svarede altid hurtigt.
5 flotte stjerner herfra :-)"
"Vi brugte DreistStorgaard Advokater i forbindelse med køb af sommerhus. Søren Storgaard og Carina Halby har været super hurtige og meget kompentente. Vi følte os helt trygge. Kan varmt anbefales."
"Christine Finderup Vigsted er en fremragende professionel. Jeg følte mig tryg ved, at hun håndterede al dokumentation og overdragelse under salget af min lejlighed. Hun var altid meget hjælpsom og besvarede alle mine spørgsmål."
"Meget professionel og hjælpesomme personale og advokater. de har ordnet alle mine sager på rekord tid. klar anbefale dem :)"
"I forbindelse med stiftelse af både Holding og Driftsselskab har jeg modtaget i særklasse god advokat rådgivning og service. Jeg kan stærkt anbefale Dreist Storgaard Advokater."
Bag Haverne 32, 4600 Køge
Garnisonsvej 2, 4700 Næstved
Skomagergade 15, 3, 4000 Roskilde
Vestre Ringgade 26-28, 1.sal, 8000 Aarhus C
Sports Allé 5B, 1.th., 4300 Holbæk
Poul Bundgaards vej 1E, 2500 København
Energivej 3, 4180 Sorø
