Fra 1. juli 2025 gælder der nye regler for brug af vinterdæk i Danmark. Reglerne betyder, at det nu kan give både bøder og forsikringsproblemer at køre med dæk, der ikke er egnede til vinterføre.

De nye regler for vinterdæk, som trådte i kraft 1. juli 2025, betyder helt konkret, at biler ikke må køre med “åbenbart uegnede” dæk i vinterføre, og man skal i praksis kunne dokumentere dækegnethed via mærkning såsom 3PMSF eller M+S.

Hos Dreiststorgaard Advokater ser vi allerede nu behovet for øget opmærksomhed – særligt hos virksomheder med firmabiler, leasingselskaber og transportaktører.

Hvad går de nye regler ud på?

De nye regler betyder, at man ikke må køre med “åbenbart uegnede dæk” i vinterføre. Det vil sige, at sommerdæk ikke længere er lovlige at bruge, når der er sne, is, sjap eller frost.

Lovændringen er indført for at øge trafiksikkerheden og tydeliggøre bilisters ansvar for at køre med dæk, der passer til vej- og vejrforholdene.

Det er dog vores vurdering, at loven er formuleret relativt åbent. Det er nemlig politiets skøn, om forholdene betegnes som vinterføre, og om et dæk vurderes at være “åbenbart uegnet”. Det giver fleksibilitet – men også en vis retlig usikkerhed.

Sådan lever du op til reglerne

For at undgå bøder og ansvarssager er det vigtigt at kunne dokumentere, at bilen er udstyret med dæk, der er egnede til vinterkørsel.
Det kan du sikre ved at tjekke følgende punkter:

• Vælg dæk med 3PMSF-mærkning – det såkaldte 'Three Peak Mountain Snowflake'-symbol (et bjerg med et snefnug). Dæk med kun M+S-mærkning er ikke nødvendigvis godkendt under de nye regler
• Hold øje med mønsterdybden – minimumsdybden er 1,6 mm, men FDM anbefaler mindst 3 mm for vinter- og helårsdæk
• Gem dokumentation – kvitteringer, billeder af dækmærkning og serviceoplysninger kan blive vigtige beviser i en forsikrings- eller ansvarssag
• Tilpas firmapolitikker og kontrakter – virksomheder med firmabiler eller leasingaftaler bør have klare krav om brug af vinteregnede dæk, og ansvarsplacering bør fremgå af kontrakterne

Hvorfor det kan blive dyrt at lade være

Hvis du som bilist derfor bliver stoppet i vinterføre og har dæk, der vurderes som uegnede, risikerer du en bøde på 1.000 kr. pr. dæk – altså op til 4.000 kr. for en almindelig bil.

Men det kan også have mere alvorlige konsekvenser. Hvis du forårsager en ulykke, mens bilen er på sommerdæk, kan forsikringsselskabet reducere eller helt afvise dækning. Det kan også føre til erstatningsansvar over for tredjemand.

Vores anbefalinger

De nye regler om vinterdæk er et godt eksempel på, hvordan tilsyneladende simple ændringer kan få prak-tiske og retlige konsekvenser – både for privatbilister og virksomheder.

• Virksomheder bør opdatere deres interne politikker og kontrakter om brug af firmabiler
• Leasingselskaber bør tydeliggøre ansvar for dækskift i kontraktgrundlaget
• Bilister bør gemme dokumentation for dækmærkning og service

Hos Dreiststorgaard Advokater rådgiver vi både private og virksomheder om færdselsret, forsikringsforhold og kontraktansvar.

Har du brug for en vurdering af din konkrete situation – fx i forbindelse med en leasing-aftale, en ansvarssag eller opdatering af interne politikker – er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt DreistStorgaard

Højesteret har den 25. august 2025 afsagt en principiel dom, der sætter væsentlige grænser for, hvornår en arbejdsgivers køretøj kan konfiskeres som følge af vanvidskørsel begået af en ansat.

Dommen indebærer, at politiet ikke kunne konfiskere en limousine, der tilhørte en arbejdsgiver, selvom en tidligere medarbejder havde anvendt bilen til vanvidskørsel.

Baggrund – lovgivningen om vanvidskørsel

Siden lovændringen i marts 2021 har politiet haft mulighed for at beslaglægge og senere konfiskere biler anvendt til såkaldt vanvidskørsel – også selv om føreren ikke selv ejer bilen.

Formålet har været at styrke indsatsen mod grov hensynsløs kørsel, men reglerne har siden deres indførelse givet anledning til betydelig debat, særligt i de tilfælde, hvor bilen tilhører en uskyldig tredjemand – f.eks. en arbejdsgiver, et leasingselskab eller et familiemedlem.

Sagens omstændigheder

Sagen angik en limousine, som indgik i en arbejdsgivers forretningsdrift. En tidligere medarbejder benyttede limousinen i forbindelse med et arrangement og begik efterfølgende vanvidskørsel.

Politiet beslaglagde herefter limousinen med henblik på senere konfiskation. Arbejdsgiveren protesterede og anførte, at virksomheden hverken havde været involveret i kørslen eller haft kendskab til, at medarbejderen ville anvende bilen på den pågældende måde.

Højesterets afgørelse

Højesteret ophævede beslaglæggelsen. Retten lagde vægt på, at arbejdsgiveren var retsmæssig ejer af bilen, at kørslen var sket uden tilladelse og uden arbejdsgiverens viden, samt at virksomheden havde truffet rimelige foranstaltninger for at sikre, at bilen blev anvendt forsvarligt.

Principiel betydning

Afgørelsen er den anden fra Højesteret om spørgsmålet om konfiskation af køretøjer ved vanvidskørsel, når føreren ikke er ejer. Den markerer en tydelig justering i retning af en mere balanceret anvendelse af reglerne, hvor hensynet til uskyldige ejere vægtes tungere end tidligere.

Særligt for erhvervsdrivende og leasinggivere er dommen et væsentligt signal om, at konfiskation ikke automatisk kan ske, blot fordi en ansat eller kunde har begået vanvidskørsel i et køretøj, der indgår i virksomhedens drift.

Praktiske konsekvenser for virksomheder

Dommen understreger vigtigheden af, at virksomheder har klare interne retningslinjer for brug af køretøjer, og at de løbende dokumenterer, hvem der har tilladelse til at benytte dem.

En sådan dokumentation kan få afgørende betydning, hvis en medarbejder skulle misbruge virksomhedens køretøj.

Hos DreistStorgaard Advokater rådgiver vi løbende virksomheder om håndtering af risiko i forbindelse med brug af firmabiler, leasingaftaler og arbejdsgiveransvar. Vi bistår desuden både ved beslaglæggelsessager og ved forebyggelse gennem klare kontraktuelle og interne retningslinjer.

Kontakt dreiststorgaard for yderligere spørgsmål eller rådgivning

Til Udviklingskonferencen 2025 havde vi i DreistStorgaard den store fornøjelse at overrække LEVE-PRISEN 2025 og en donation på 15.000 kr. til Krista og Steffen Steffensen for deres arbejde med Liselund Fontænen på Møn.

Prisen blev overrakt af vores kommunikationsansvarlige, Janne Jelstad, på vegne af partner Svend-Aage Dreist Hansen, som er medlem af Sjællands Udviklingsalliance.

Derfor hylder vi Liselund Fontænen

Hos DreistStorgaard ønsker vi at bidrage til udvikling og vækst i lokalsamfundene, og LEVE-PRISEN er et vigtigt led i den indsats. Med prisen anerkender vi den forskelligartede og imponerende indsats, Krista og Steffen Steffensen har ydet gennem Liselund Fontænen – en indsats, der spænder fra kulturliv og erhvervsliv til sociale projekter.

“Med LEVE-PRISEN 2025 anerkender vi Krista og Steffen Steffensen for Liselund Fontænen på Møn. Deres brede engagement bidrager til at gøre Møn til et attraktivt sted at leve – til glæde for både borgere, erhvervsliv og turisme,”

Svend-Aage Dreist Hansen, partner i DreistStorgaard og repræsentant i Sjællands Udviklingsalliance.

Et lokalt engagement, der inspirerer

Liselund Fontænen drives af Krista og Steffen Steffensen sammen med deres tre sønner. Familiens arbejde spænder fra istandsættelse af historiske bygninger som Liselund Slot til udvikling af kulturprojekter som Filmhøjskolen Møn og Liselund Rangers. De investerer desuden i virksomheder, der skaber arbejdspladser, tilflytning og social bæredygtighed på Møn og i resten af Sydsjælland.

“Tusind tak for den anerkendelse, vi har fået med LEVE-PRISEN. Vores håb er, at den opmærksomhed, prisen giver, kan inspirere flere til at bidrage til udviklingen i Guldkanten,”

Krista og Steffen Steffensen.

Om konferencen

Udviklingskonferencen er et årligt initiativ af Sjællands Udviklingsalliance, hvor Svend-Aage Dreist Hansen repræsenterer DreistStorgaard som medlem. Alliancen består af SJF Bank, Region Sjælland og Erhvervshus Sjælland, i samarbejde med Business Lolland-Falster som konferencepartner og Sjællandske Medier som mediepartner.

Når en ung arving står til at modtage en større arv, opstår der ofte bekymringer i familien. Hvordan sikrer man, at pengene bliver forvaltet fornuftigt – og at arven bevares som særeje?

Netop dette dilemma har vores advokat Allan Ohms behandlet i weekendudgaven af Berlingske, hvor han giver sit bud på, hvordan familier bedst hjælper unge arvinger med at passe på deres arv.

Ifølge advokat Allan Ohms er det et spørgsmål, mange forældre og værger stiller sig.

Kan man båndlægge en arv?

Det er kun muligt at båndlægge en arv, hvis det er fastsat i testamentet. Hverken værger eller forældre kan efterfølgende ændre på arvens vilkår.

Hvis afdøde ikke har bestemt båndlæggelse i sit testamente, kan det ikke tilføjes senere. Når arvingen fylder 18 år, har han eller hun fuld råderet over midlerne – også selvom arven er særeje. Derfor er det klogt at overveje denne problematik ved oprettelsen af testamente, men det ses ofte, at der ikke er taget stilling til det

Allan Ohms

Særeje kræver aktiv handling

Selvom arven er gjort til særeje, forsvinder beskyttelsen, hvis midlerne blandes med andre penge. Derfor bør unge arvinger:

• Oprette særskilte konti tydeligt mærket som særejemidler
• Dokumentere større køb og investeringer, så arvens oprindelse fremgår
• Undgå at blande løn, opsparing eller andre midler sammen med arven

Juridisk ramme – men også en pædagogisk opgave

En arv i millionklassen kan være en stor udfordring for en 18-årig. Her er god rådgivning afgørende.

Det handler ikke kun om jura, men også om læring, struktur og rådgivning. Unge arvinger skal klædes på til at træffe kloge økonomiske beslutninger. Det kan familien hjælpe med – og vi anbefaler ofte, at man inddrager både advokat og økonomisk rådgiver tidligt i processen,”

Allan Ohms

Få rådgivning om arv og testamente

Hos DreistStorgaard Advokater hjælper vi familier med at sikre, at arv bliver beskyttet bedst muligt. Hvis du ønsker at høre mere om, hvordan du kan sikre arv, særeje og båndlæggelse, er du velkommen til at kontakte os.

 

Kontakt os
allerede idag

 

Sommeren – og særligt august – er højsæson for bryllupper. Men med kærligheden følger også en række juridiske og økonomiske konsekvenser, som mange overser.

Vielsesattesten er nemlig ikke kun et romantisk symbol – det er også et juridisk dokument, der automatisk ændrer de økonomiske rammer i forholdet.

I en større artikel i Berlingske den 27. juli udtaler vores advokat Allan Ohms sig om de økonomiske følger af ægteskab – herunder særligt den ofte oversete delingsformue.

"Delingsformuen kan være en særlig grim overraskelse, og derfor ligger der for mange en fælde i fælleseje,"

Allan Ohms.

Selvom ægteskabet kommer med væsentlige økonomiske fordele – som sambeskatning, arveret uden afgift og adgang til uskiftet bo – rummer det også risici. Særligt ved skilsmisse kan reglerne om delingsformue få store konsekvenser, da alle værdier som udgangspunkt skal deles ligeligt – uanset hvem der har sparet op eller ejet mest.

Vores anbefaling

Det er afgørende at få overblik over både fordele og faldgruber ved ægteskabets juridiske rammer. Overvej at få udarbejdet en ægtepagt, som kan sikre både tryghed og balance for begge parter.

Ifølge Allan Ohms er en god ægtepagt med til at forebygge konflikter. Men han understreger også, at kommunikation og gensidig forståelse er helt centrale:

"I mine øjne er det allervigtigste ved en ægtepagt, at den aldrig bliver nødvendig – netop fordi ægtefællerne respektfuldt og på oplyst grundlag har talt sig frem til noget, der fungerer."

Allan Ohms

Har du spørgsmål om ægtepagt, særeje eller økonomisk planlægning i parforholdet?

📞 Kontakt os – vi rådgiver dig trygt og professionelt.

Et nyt lovforslag, der er vedtaget i Folketinget, vil medføre strengere krav til udenlandske medarbejdere, der arbejder i Danmark.

Loven udmønter en del af regeringens politiske aftale om social dumping og medfører, at udenlandske medarbejdere skal kunne fremvise gyldige identifikationspapirer, hvis Arbejdstilsynet udfører kontrol på arbejdspladser. Formålet er at sikre, at udenlandske medarbejdere ikke udnyttes i strid med danske arbejdsforhold og regler.

”Virksomheder, der benytter udenlandsk arbejdskraft, skal være opmærksomme på, at de nu skal kunne dokumentere medarbejdernes identitet og arbejdsstatus ved Arbejdstilsynets kontrol. Dette er med til at styrke arbejdstilsynets kontroller og sikrer, at udenlandske medarbejdere ikke bliver udnyttet under dårlige arbejdsforhold. Det er afgørende, at virksomhederne tager ansvar og sørger for at overholde de nye krav – manglende dokumentation kan resultere i alvorlige sanktioner. Derfor er det vigtigt at være forberedt og handle proaktivt”

Morten Lindkvist Nielsen, Advokat med speciale i Ansættelsesret.

Som rådgivere for flere bygge- og anlægsvirksomheder vil vi opfordre alle berørte virksomheder til at være opmærksomme på de nye krav og sikre, at de er klar til at efterleve lovgivningen. Det er vigtigt at sikre korrekt dokumentation af medarbejdernes identitet for at undgå bøder eller andre sanktioner.

Vi følger udviklingen nøje og er klar til at rådgive vores klienter om, hvordan de bedst forholder sig til de nye skærpede krav I er altid velkommen til at kontakt Morten Lindkvist Nielsen for at høre mere eller drøfte jeres situation.

Læs mere om lovforslaget her

Fra 1. juli 2021 blev der etableret en ”grænsebom”, som udenlandske virksomheder og investorer skal passere, før de må investere i danske virksomheder eller etablere et dansk datterselskab.

Investeringsscreeningsloven (FDI-loven) og dens bekendtgørelser trådte i kraft den 1. juli 2021 i Danmark og er senere blevet justeret i forhold til ansøgningsproceduren.

Reglerne er baseret på et EU-direktiv, der har som formål, at regeringerne i EU-området skulle få et bedre kendskab til hvilke kritiske teknologier, sektorer og infrastruktur, som udenlandske virksomheder investerer i inden for EU.

Reglerne er senere blevet komplementeret af et regelsæt, der kan stoppe udenlandske investeringer fra statsstøttede udenlandske virksomheder.

Opmærksom omkring loven ved stiftelse af ny virksomhed

Loven indebærer helt generelt, at en lang række investeringer i og aftaler med danske virksomheder foretaget af udenlandske investorer eller af danske virksomheder underlagt udenlandsk kontrol, når det gælder kritiske sektorer, teknologi eller infrastruktur ofte kræver forudgående tilladelse fra Erhvervsstyrelsen.

Du skal være opmærksom på, at investeringsscreeningsloven ikke alene omfatter udenlandske, direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler med eksisterende danske virksomheder, men også ved stiftelse af nye virksomheder (såkaldte Greenfield-investeringer), hvor en ny virksomhed etableres - samt visse joint venture-aftaler og drifts-, leverandør- og service-aftaler.

Læs også: Virksomhedstestamentet: Et uundgåeligt værktøj for ejerlederen - og sammenhængen med ESG

Hvis du derfor som dansk virksomhedsejer planlægger at stifte en ny virksomhed i fællesskab med en udenlandsk ejer eller forventer en investering fra en udenlandsk ejer inden for et kritisk område sektor, kræves der tilladelse, hvis kravene til kontrol eller betydelig indflydelse er opfyldt.

Investeringer i nystiftede virksomheder omfatter både tegning af selskabskapital, tilførsel af egenkapital og langfristede lån.

En række følsomme områder at forholde sig til

Ifølge reglerne får en udenlandsk investor kontrol eller betydelig indflydelse i en dansk virksomhed, hvis de opnår mindst 10 % af ejerskabet, stemmerettighederne eller noget lignende, fx gennem en ejeraftale.

Desuden skal investeringen vedrøre en virksomhed, der beskæftiger sig med ét af følgende fem særligt følsomme områder:

• Forsvar: Virksomheder, der enten udvikler eller producerer til våben eller visse former for militærmateriel eller som leverer visse ydelser til Forsvaret. Hos DreistStorgaard har vi for eksempel rådgivet i forbindelse med en sag, hvor en dansk virksomhed, der havde en service- og vedligeholdelseskontrakt med forsvaret - og derfor en række medarbejdere med sikkerhedsgodkendelser - var omfattet af reglerne.

• Dual-use: Visse produkter der både kan bruges til såvel civile som militære formål. Selvom en virksomhed producerer flere tusinde produkter, og kun ét af dem er ”dual-use”, vil virksomheden være omfattet.

• It-sikkerhed: Virksomheder, der selv eller gennem underleverandører udvikler, producerer eller leverer visse it-produkter og -ydelser, der kan anvendes til sikring og behandling af klassificerede oplysninger, er omfattet.

• Kritisk infrastruktur: Virksomheder der direkte eller indirekte ejer og driver kritisk infrastruktur – eller udvikler og sælger teknologi, der kan udgøre kritisk infrastruktur. Her har vi hos DreistStorgaard netop rådgivet en amerikansk virksomhed, der ville sælge overvågningsudstyr fra et nystartet dansk salgsselskab. Dette selskab kunne ikke etableres, før der var opnået godkendelse.

• Kritisk teknologi: Virksomheder der udvikler eller fremstiller en række teknologier, der er defineret som kritiske - herunder blandt andet visse former for kunstig intelligens, machine learning, robot-, rumfarts-, kvante-, bioteknologi, mv. samt 3D-print til fremstilling af komponenter til industriel anvendelse mfl.

Vær sikker på om du er omfattet af reglerne

For iværksættervirksomheder der er omfattet af reglerne er relevansen, at der på grund af godkendelsesproceduren (der inklusiv forberedelse og sagsbehandlingstid hos Erhvervsstyrelsen godt kan tage 3-4 måneder) kan gå længere tid med at få en udenlandsk investering på plads.

Dette skal man naturligvis holde sig for øje i forhold til hvornår, at den økonomiske indsprøjtning er nødvendig for at undgå økonomiske problemer.

Vi opfordrer derfor generelt alle start- og scale-ups til at forholde sig til - og eventuelt søge rådgivning om - hvorvidt de driver en virksomhed der gør, at de er omfattet af reglerne.

Læs også: Få styr på skelforretninger: Her er det, du bør vide

Det er den udenlandske investor eller virksomhed, der er ansvarlig for at opnå tilladelse, og man kan ikke som dansk virksomhed opnå en generel tilladelse til at modtage udenlandske investeringer.

Investeringsscreeningsloven ”har tænder” og indeholder er række muligheder for indførelse af sanktioner, hvis loven ikke overholdes - herunder at Erhvervsstyrelsen kan ophæve stemmeretten på den udenlandske investors ejerandele.

Erhvervsministeren kan endvidere iværksætte ekspropriation af privat ejendom i det omfang, det er nødvendigt for gennemførelse af foranstaltninger efter investeringsscreeningsloven.

Er du i tvivl om, hvorvidt en forventet investering vil være omfattet af reglerne, eller skal du investere i en virksomhed uden for Danmarks grænser, så kontakt Nikolaj Juhl Hansen eller Casper Simonsen for en snak.

Mange danske virksomheder er ejerledede eller familieejede, hvor ejerlederen har en unik rolle. Ejerlederen har typisk det største kendskab til virksomhedens drift og står for mange af de centrale beslutninger i hverdagen. Derfor er virksomheden også meget afhængig af denne ene person.

Hvis ejerlederen pludselig ikke længere er i stand til at arbejde, fx på grund af sygdom, en ulykke eller død, kan det have alvorlige konsekvenser for virksomheden. Uden en plan risikerer virksomheden at stå uden ledelse og retning, hvilket kan skade både dens økonomi, ejerlederens familie, medarbejderne og eksterne interessenter som kunder, leverandører og banker.

På samme måde som man som ejerleder gør sig nogle overvejelser omkring ens nære, så bør man også som virksomhedsejer tage sine forholdsregler og få oprettet både en fremtidsfuldmagt og et virksomhedstestamente.

Hvad er et virksomhedstestamente?

Et virksomhedstestamente er et vigtigt redskab for ejerlederen. Det er et dokument, hvor man på forhånd fastlægger, hvem der skal tage over, og hvordan virksomheden skal drives, hvis ejerlederen ikke længere er i stand til at træffe beslutninger. Det giver virksomheden stabilitet og sikrer, at de nødvendige beslutninger kan tages uden forsinkelse eller tvivl.

Uanset om virksomheden er stor eller lille, er den afhængig af den person, der står bag. Derfor er det vigtigt, at der er en plan for, hvem der skal have fuldmagt til at varetage virksomhedens interesser, hvis ejerlederen bliver syg eller dør. Et virksomhedstestamente kan derfor være med til at sikre virksomhedens overlevelse og fremtid.

Fordelene ved et virksomhedstestamente

Et virksomhedstestamente kan:

• Skabe ro og tryghed for både ejerlederens familie, medarbejdere og virksomhedens interessenter.
• Sikre overlevelsen af virksomheden ved at give klare retningslinjer for, hvordan den skal drives videre.
• Give nøglepersoner indsigt i vigtige informationer, såsom kontaktpersoner hos bank, revisor og advokat.
• Forhindre økonomisk kaos, da der vil være styr på aftaler med pengeinstitutter og andre forretningspartnere.
• Sikre arbejdspladserne, da medarbejderne ved, at der er en plan for fremtiden, hvilket skaber stabilitet.

Et virksomhedstestamente er derfor ikke blot en nødplan, men en strategisk sikring af virksomhedens drift og fremtid.

Hvad skal et virksomhedstestamente indeholde?

Et virksomhedstestamente skal tilpasses den enkelte virksomhed og dens behov, men bør indeholde følgende:

1. Udpegning af nøglepersoner: Det er vigtigt at beslutte, hvem der skal overtage ledelsen eller have ansvar for bestemte områder, hvis ejerlederen ikke kan fortsætte. Dette kan fx være familiemedlemmer, nære medarbejdere eller eksterne rådgivere.
2. Kontaktoplysninger på rådgivere: Dokumentet bør indeholde kontaktoplysninger på virksomhedens vigtigste rådgivere, såsom bank, revisor og advokat, så den nye ledelse hurtigt kan få adgang til de nødvendige oplysninger og rådgivning.
3. Aftaler med pengeinstitutter: Det er afgørende, at der er en klar oversigt over virksomhedens kapitalberedskab og aftaler med pengeinstitutter, så den nye ledelse kan sikre fortsat finansiel stabilitet.
4. Kommunikationsplan: Kunder, leverandører og samarbejdspartnere skal informeres korrekt og hurtigt, så de ved, at virksomheden fortsætter på uændrede vilkår. Dette forhindrer usikkerhed og sikrer, at forretningsrelationerne bevares.
5. Beskrivelse af forretningsgange og knowhow: For at sikre kontinuitet skal virksomhedsejerens viden om virksomhedens daglige drift, forretningsgange og eventuelle adgangskoder til IT-systemer også beskrives. Dette giver nøglemedarbejdere og familie mulighed for hurtigt at overtage driften.

Virksomhedstestamentet og ESG

Et virksomhedstestamente er ikke kun en praktisk nødvendighed. Det relaterer sig også til de etiske og ledelsesmæssige principper, som er en del af ESG (Environmental, Social, Governance). Særligt ”G’et” i ESG handler om god ledelse og ansvarlig virksomhedsstyring.

Ved at have et virksomhedstestamente på plads viser virksomhedsejeren, at der er styr på de ledelsesmæssige forhold, selv i tilfælde af uforudsete hændelser. Dette kan øge virksomhedens troværdighed overfor både investorer, kunder og andre interessenter, da det viser, at virksomheden har en langsigtet plan for kontinuitet og ledelsesmæssig ansvarlighed.

Kombination med fremtidsfuldmagt og testamente

Et virksomhedstestamente bør ofte kombineres med andre juridiske dokumenter, såsom en fremtidsfuldmagt og et personligt testamente.

• Fremtidsfuldmagten giver juridisk bindende adgang til at udpege en person, som kan varetage dine økonomiske og forvaltningsmæssige interesser, hvis du selv bliver ude af stand til det.
• Det personlige testamente sikrer, at arven efter din død fordeles efter dine ønsker, og at der tages stilling til, hvordan virksomheden skal overdrages eller videreføres.

Sådan kommer du i gang

Hos DreistStorgaard Advokater har vi mange års erfaring med at rådgive ejerledere om deres virksomheders fremtid og strategi. Vi hjælper med at udforme virksomhedstestamenter, fremtidsfuldmagter og testamenter, så din virksomhed kan fortsætte med sikkerhed, hvis du en dag ikke længere kan lede den.

Vi anbefaler en uformel samtale, hvor vi kan drøfte dine ønsker og behov samt ESG-relaterede forhold. På den måde kan vi sikre, at både virksomhedens og dine personlige interesser bliver varetaget bedst muligt.

Digitaliseringen udvikler sig hurtigt, men med den følger også en stigende cybertrussel. For at styrke cybersikkerheden i EU har Forsvarsministeriet sendt et lovforslag i høring, der skal implementere NIS2-direktivet (Net- og Informationssikkerhedsdirektiv 2). Dette direktiv vil få stor betydning for ledelsen i danske virksomheder.

Formålet med NIS2

NIS2-direktivet har til formål at styrke cybersikkerheden i hele EU. Direktivet skal sikre, at net- og informationssystemer i medlemslandene er robuste og sikre, og dermed skabe et højt fælles niveau for cybersikkerhed i EU.

Hvad indeholder lovforslaget?

For at implementere NIS2 i dansk lovgivning skal de omfattede virksonheder træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte deres net- og informationssystemer. Dette omfatter bl.a. risikoanalyse, håndtering af hændelser, driftskontinuitet og sikkerhed i forsyningskæder. Derudover skal virksomhederne sørge for uddannelse i cybersikkerhed, implementere grundlæggende sikkerhedspraksis og anvende kryptografi.

Ledelsens ansvar

NIS2 medfører også udvidede tilsyns- og sanktionsmuligheder. Hvis virksomheden ikke overholder direktivet, kan den blive pålagt at offentliggøre overtrædelserne eller modtage store bøder – helt op til 75 mio. kr. eller 2% af virksomhedens omsætning. Direktivet indebærer også, at ledelsen kan blive suspenderet og holdt personligt ansvarlig for manglende overholdelse af NIS2.

Krav til kurser og uddannelse

NIS2 kræver, at ledelsen aktivt arbejder med cybersikkerhed. Det betyder, at ledelsen regelmæssigt skal gennemføre kurser, der gør dem i stand til at identificere og vurdere cybersikkerhedsrisici. Medarbejdere skal også opfordres til at deltage i relevante uddannelser. Formålet er at kunne identificere potentielle trusler og tage nødvendige forholdsregler, især i områder med højere risiko.

Øget tilsyn fra ledelsen

Den øverste ledelsen skal stå inde for alle beslutninger relateret til NIS2 og godkende de sikkerhedsforanstaltninger, der implementeres. Det er ikke nyt, at ledelsen bærer ansvaret, men NIS2 gør det klart, at ledelsen kan holdes personligt ansvarlig for manglende IT-sikkerhed.

Ikrafttræden

Hvis lovforslaget vedtages, træder det i kraft den 1. marts 2025.

Hvordan kan DreistStorgaard hjælpe?

Hos DreistStorgaard følger vi udviklingen nøje, så vi kan rådgive din virksomhed om de kommende ændringer. Kontakt advokat og partner Dan Jordy eller advokatfuldmægtig Katrine Purhus for rådgivning om, hvordan NIS2 kan påvirke din organisation.